Icelandic  English
Hjem

Egilsstadir

Egilsstaðir og østfjordene

Østisland har to forskellige områder: den maleriske fjordindskårne kystlinje med dens fiskerilejer og karakteristiske lagdelte bjerge, og landbrugslandet indenfor, som karakteriseres af bølgende, rensdyrjagtede højsletter, mudrede gletcherfloder og Islands største skov.

Luftvejen til området er gennem Egilsstadir, en lille by placeret for enden af den mælkede sø Lögurinn.

Et nyt færgeselskab, "Lagarfljótsormurinn," opkaldt efter det Loch Ness-lignende monster, der siges at holdes til i søen, tilbyder sejlture på den rolige 30 km lange strækning vand, som er omkranset af bakker og træbeklædte bredder.

Af andre vandsportsgrene i området tilbydes river rafting og ture på vandscootere, eller et sted med stille lystfiskeri for dem, der søger mindre støjende beskæftigelser.

Og til sidst et sjældent syn i Island, skoven Hallormsstadarskógur, 25 km fra Egilsstadir, som er berømt for sit milde klima og fine gangstier.

Fra Egilsstadir krydser vejene de ugæstfrie bjerge for at stige i en serie af stejle hårnålesving til den helt anderledes verden, som Østfjordene er. Seydisfjördur med dens færgeforbindelse til Færøerne er en malerisk landsby beliggende langt inde i en fjord, et ideelt udgangspunkt for vandreture i de omkringliggende bjerge og til at tage på sejlture til de ensomme nabofjorde.

De tre landsbyer Reydarfjördur, Eskifjördur og Neskaupsstadur, som tilsammen danner kommunen Fjardabyggd, har alle attraktive fjordscenerier og charmerende gamle bygninger, som afspejler deres historiske betydning som fiskericentre.

Alle tre er omgivet af overvældende udsigter til bjerge og hav, som råber på udforskning til fods eller med båd. For at få et sjældent glimt af den britiske besættelse af Island under Anden Verdenskrig er Krigstidsmuseet i Reydarfjördur et besøg værd, mens Eskifjördur hædrer den lokale fiskeindustris historie med dens Søfartsmuseum, og Neskaupsstadur har et naturhistorisk museum, der kan fremvise en interessant samling af sten, opstoppede fisk og fugle.

Returrejse Enkeltbillet
Afrejsedato
Hjemrejsedato
LukkAlder 12-25. Passagerer sættes på venteliste, bekræftelse ved indcheckning, hvis ledige pladser.
Voksne
Børn 2-11 år
Børn under 2 år